Foråret er her

Så kom foråret endelig. Sneen er smeltet og træerne har knopper og blomsterne vælter op af jorden. Fuglene har bygget reder og snart er der grønt overalt.

I den forgangne weekend havde vi vejforskønnelsesdag og der blev virkelig gået til stålet. Nu er vejen så fin den kan blive med sin nuværende belægning og nedkørte kantstene.

Vi snakkede en del om hvad vi skal stille op nu, hvor det er kommet frem at Dong ikke graver alligevel. Vi har fået opbakning fra generalforsamlingen til at gå videre med at etablere “foreningen for renovering af Degnemose Alle”, men er der nogen grund til at gå videre, hvis der ikke er nogen umiddelbar grund til at renovere vejen? Skal vi vente på et pålæg fra kommunen eller skal vi bare få det overstået nu hvor vi er i omdrejninger.

I første omgang vil vi afholde endnu et møde i vejgruppen, hvor vi lægger en strategi for det kommende år. Der kunne være en ide i at etablere brønden i krydset op mod Næsbyholmvej og i den forbindelse få repareret de værste revner i vejen.

Vi vender tilbage når der er nyt.